Grønlandske børns besøg er slut

Nogle havde det store smil på. Andre havde en tåre i øjenkrogen.
I fredags tog det sidste hold 11-årige grønlandske børn afsked med deres danske værtsfamilier efter at have været i Danmark i syv uger. Alle glædede sig til at komme hjem. Men mange var kede af at sige farvel.
Fredericia Kommune har siden 1969 taget imod børn fra den grønlandske venskabsby, Ilulissat.
Tidligere var de i Fredericia i tre måneder. Men i dag er besøget kun på syv uger - og ganske mange af børnene bor hos værtsfamilier andre steder i landet. Men det hele koordineres fra Fredericia.

Uddannelse og kultur

Mens børnene er her, går de i skole sammen med værtsfamiliens børn. Og det kaster mange positive gevinster af sig, fortæller John Bech Hansen. Han er formand for Grønlandsudvalget i Fredericia Kommune.
“De grønlandske børn får blandt andet dyrket det danske sprog rigtig meget, mens de er her. Og det kan få betydning for dem, hvis de senere vil uddanne sig,” siger han.
Mange af de grønlandske børn holder kontakten til deres danske værtsfamilie i mange år - nogle i resten af livet.

Hjemveen kan være stærk

Deres forhold til værtsfamilien gør det lettere for dem senere at komme på en dansk efterskole, hvor det er et krav at have en værtsfamilie i Danmark.
“Så også på den måde er der en uddannelsmæssig gevinst for dem,” siger John Bech Hansen.
Kun de færreste danske familier kunne forestille sig at sende deres 11-årige barn flere tusinde kilometer væk i næsten to måneder.
“Men de grønlandske familier er mere robuste,” siger John Bech Hansen.
Det sker dog, at robustheden ikke er helt stor nok.
“Hjemve er en faktor. Og den kan være stærk,” siger John Bech Hansen.
Hans erfaring er nu, at det som regel er forældrene, der ødelægger turen for deres barn.
“Hvis forældrene ringer i tide og utide til deres datter - og hvis mor græder i telefonen og siger 'jeg savner dig'. Så går det altså let galt for barnet, som selvfølgelig bliver ked af det og vil hjem. Den slags informerer vi grundigt om på forhånd. Men alligevel går det galt. Det er faktisk det største problem ved ordningen,” siger John Bech Hansen.
I år førte den slags til, at to børn rejste hjem tidligt i forløbet.
Alle de andre gennemførte. Tre var dog nødt til at skifte dansk værtsfamilie undervejs på grund af forskellige problemer.
“Problemerne fylder selvfølgelig meget. Men de må ikke overskygge det faktum, at alle de andre børn rejser hjem med så mange oplevelser, som de ellers aldrig ville have fået. Og de danske værtsfamilier har fået et kulturmøde og en ven, de ellers aldrig havde fået,” siger John Bech Hansen.