Iron & Ink udvider butikken
Tattoo studiet Iron & Ink flytter fra Vedelsgade til nye og tre gange så store lokaler i Torvegade 17
“Vi bliver Danmarks største studie. Måske endda Skandinaviens største.”
Sådan siger stifter af Iron & Ink, Hawaro Juul, om det nye studie, der åbner i 360 kvm store lokaler i Torvegade 17.
Vokseværk
Det hele startede for seks år siden, da Hawaro Juul åbnede sin første butik på Vedelsgade i Vejle. Her fik han lagt fundamentet til det, der siden bare har vokset sig større og større.
“Dengang startede jeg med en enkel tatovør. I det nye studie kommer vi til at have 16 tatovører fra hele verden,” siger han.
Alene de sidste syv måneder er medarbejderstaben vokset fra syv til 16 tatovører. Og den eksplosive udvikling skal ses som resultatet af en længere proces med tatoveringer af høj kvalitet.
“Vi har fået skabt et stærkt og godt brand. Folk kommer fra hele verden for at få en tatovering lige præcis hos os,” siger Hawaro Juul.
To måneder har de brugt på at renovere studiet i Torvegade, der kommer til at være tre gange større end den tidligere på Vedelsgade.
Studiet åbnede i de nye lokaler med en lille reception i lørdags, og foruden dette har Hawaro Juul også Iron &Ink-studier i København og Oslo.