Sommerglade fødder
Man kan med en lille indsats selv være med til at gøre fødderne klar til sommeren. Fodterapeuterne på Klosterengen giver her et par enkle råd Fødderne er kroppens fundament og skal bære på resten af kroppen hele livet. Derfor gælder det om at passe dem bedst muligt. Der er flere måder til at forebygge komplikationer med fødderne. * Skyl og tør fødderne dagligt og smør dem ind i en god creme for at sørge for at holde huden smidig og forebygge hård hud og revner. Undgå at komme creme imellem tæerne. * Hvis der er lidt overfladisk tør hud, kan en pimpsten på våd hud få bugt med den. Husk at smøre med creme bagefter. * Hård hud og ligtorne er tegn på, at fødderne er belastet, og fodtøjet er derfor et vigtigt valg til fødderne. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med ordentligt fodtøj, kan specialfremstillede indlæg fra fodterapeuten hjælpe. Hvis man har gener og eller smerter i fødderne eller blot trænger til en behandling til at blive sommerklar, så man går den lysere tid i møde med sunde fødder uden sprækker, kan man bestille tid til fødderne.