Egedal For Alle
18. september slår Smørum-hallerne dørene op for Egedal For Alle, der kombinerer kultur, erhverv og fritid
egedal Da Egedal Erhvervsforening i september 2015 samlede kommunens erhvervs- kultur- og foreningsliv, lagde mere end 2500 mennesker vejen forbi Smørum-hallerne for at opleve, smage, se, snakke og på den måde skabe nye kontakter på tværs af erhverv, interesser og erfaringer. “Vi oplevede erhverv, kultur, kunst, politik og foreninger i en stor og skøn blanding. Og det er netop en af måderne, hvormed vi kan fremme væksten i vores Egedal: Ved at lade alle de mange kræfter komme til orde og til syne. Samtidig,” siger lederen af arbejdsgruppen bag Egedal for alle, ejeren af Ølstykke virksomheden Special-teknik, Henrik Haagendrup.
Nu på en søndag
Sidste års succes skal gentages, og for at imødekomme de erhvervsdrivende, der tilhører detailhandlen, vil dette års messe ligge på en søndag. Et andet ønske, der kom frem ved evalueringen af Egedal for alle 2015 var mulighed for at sælge madvarer fra de enkelte stande. Det ønske er også efterkommet på Egedal for alle 2016. Sammen med de øvrige kræfter bag Egedal for alle tror Henrik Haagendrup, at det igen er muligt at fylde de tre haller i Smørum. Allerede nu kan erhvervsforeningen melde om godt gang i salget af messepladserne. De første virksomheder, der tilmeldte sig var Brett’s Dinner og Klienes Cafe. De var med på messen sidste år, og oplevede det som en stor succes. Også DIS, der er en forening for slægtsforskning og Johannes Fog har meldt deres ankomst. Det samme har Egedal musikskole, som vil afholde en åben workshop i, hvordan man kan bruge sin ipad til at lave sin egen musik samt organisationen Music Business 2020, der bygger bro mellem den kreative industri og erhvervslivet. “Det tegner rigtigt godt, og vi glæder os til at se, hvordan virksomhederne, foreningerne og kultur- og kunstlivet vil benytte sig af Egedal for alle som et sted, hvor de kan knytte nye kontakter og fortælle alle os andre, hvad de går og laver,” siger Henrik Haagendrup.
Her sker det
Egedal på alle 2016 foregår i Smørum Hallerne søndag 18. september kl. 10-16. Det koster 2700 kr. for virksomheder at booke en stand på 9m2, mens det er gratis for foreninger. Pressemeddelelse