Loke’s Kælder er for de hårde ravne
Arkiv
Loke’s Kælder på Gimle er en rockklub for de hårde ravne – og for de mest spændende og sindsoprivende upcoming navne. Fredag 10. juni kl. 21 er der koncert med The Yeah Force, Benny And The Me Love You Long Times og De Tunge Punge. The Yeah Force leverer kontant rock med rødder i 50’ernes rock’n’roll og 70’ernes syreriffs, mens Benny And The Me Love You Long Times bevæger sig mellem den beskidte punkrock og den højenergiske rock. De Tunge Punge er et garageprojekt, der er leveringsdygtigt i melodiøst provinspunk.