Fortsæt til indhold

Tidlig julegave fra bydelspuljen

11 foreninger får støtte

Arkiv
Arkiv

bydelspulje På trods af sommertemperaturer føles det sandsynligvis næsten som juleaften, når ansøgere til Koldings bydelspulje i disse dage får besked om, at de har fået penge til det projekt, de brænder for. I alt 11 foreninger får midler fra puljen til vidt forskellige projekter som for eksempel en svævebane, en vej med en historisk tidslinje og aktiviteter, basket- og badmintonbaner, udendørs opslagstavle, standere til hundeposer, en snurretops-karrussel, plantekasser, en amfiscene, en parkourbane og en bevægelsessti.

Frivillighed og fællesskab

Igen i år skal borgerne i Kolding by selv i gang med hammer, skovl, malerpensel og trillebør, da det er en af betingelserne for at modtage midler fra bydelspuljen. Tidligere år har vist, at det kræver meget arbejde og koordinering at gennemføre projekterne, men erfaringerne viser også, at der er stor opbakning til at få gennemført projekterne. “De tilbagemeldinger vi får er meget positive. Arbejdet med projekterne giver et stort løft til området. Og så giver det også nye fællesskaber og sammenhold,” siger Karin Raaby fra By- og Udviklingsforvaltningen i en pressemeddelelse. Modtagere af støtte Grundejerforeningen Hylkedalsparken, Seest Samling, sammenslutning af foreninger i Bramdrupdam, Kvarterhuset i Sydvest, Grundejerforeningen Goldbæk, Korsørvejs Grundejerforening, Beboerforeningen Tre-i-en (Andelsboligforeningen Grønningen, ejerforeningen Dyrehavegårdsparken og boligforeningen Byparken), Vonsild Iværk, AAB afd. 34 Midtgården, Grundejerforeningen Sønderlunden og Korsørvejs grundejerforening.