To nye ansigter i Broager Sparekasse
Broager Sparekasse har netop ansat to nye medarbejdere – en kunderådgiver og en kommunikationsmedarbejder.
Susanne Erichs har mere end 27 års erfaring i branchen, og er nu klar til at bruge sin ekspertise i Broager Sparekasses Sønderborg-filial. Her har hun allerede fået sin egen kundeportefølje med private kunder, som hun skal rådgive.
”Jeg har allerede mødt de første kunder, og jeg glæder mig til at kunne hjælpe dem hver især,” fortæller Susanne Erichs, som kommer fra en stilling i Sydbank.
En helt ny verden
Sparekassens nye kommunikationsmedarbejder er Pernille Beck på 26 år. Hun kommer fra et job hos ProjectZero. Her har hun i fire år arbejdet med forskellige projekter inden for grøn omstilling, markedsføring og kommunikation.
”Det er en helt ny verden og nærmest et nyt sprog jeg skal lære, men jeg synes det er en spændende udfordring. Og så synes jeg det er fedt, at sparekassen er så villig til, at gøre tingene anderledes” fortæller hun.
Lokalt forankret
”Vi kan godt lide, at være det lille lokale pengeinstitut, så det er klart et plus, at begge vores nye medarbejdere bor her i området,” lyder det fra Morten Vestergaard, underdirektør i Broager Sparekasse.
Pernille Beck bor i Sønderborg, og Susanne Erichs bor i Dybbøl, og kender derfor sparekassens lokalområde.