Reddet fra brand af svigermor
En mand fra Roskilde blev mandag aften reddet af sin svigermor, da der var brand i hans kolonihavehus i Roars Gave, fortæller indsatsleder i Roskilde Brandvæsen Michael Bruus.
Da svigermoren kom forbi ved 20-tiden, så hun, at der kom røg ud af huset.
Hun fik kontakt til svigersønnen, som gik ud.
Han fandt frem til, hvor røgen kom fra og hev et par brædder af for at slukke ilden.
Det viste sig, at branden var startet på grund af en kortslutning i ledningerne op til el-skabet.
Kolonihaveejeren hev han en pulverslukker frem for at slukke ilden helt.
- Da vi nåede frem, var ilden allerede slukket, fortæller Michael Bruus.
Han havde ellers taget brandbiler og mandskab med, da det ofte bliver voldsomt, når der går ild i et kolonihavehus.
- Han skal være glad for, at det skete om dagen, ellers kunne det være endt meget værre, siger indsatslederen.
Efter at have konstateret, at alt var i orden, fik brandfolkene bugseret de store biler væk fra de små stier i foreningen igen.
ag@roskildeavis.dk