Fortsæt til indhold

60 år

Arkiv
Arkiv

Holger Petersen, der er kommunikationschef indenfor det store velfærdsområde i Roskilde kommune, fylder 60 år den 20. juni. Han startede for 21 år siden som kommunens første ansatte til at tage sig af den udadvendte kommunikation og var chef for denne stærkt voksende afdeling, indtil opgaven for et par år siden blev decentraliseret og delt ud til de enkelte forvaltninger for at styrke det faglige indhold. Blandt byens journalister er Holger Petersen kendt som en effektiv kollega, der leverer varen i form af pressemeddelelser og andre opgaver, så indholdet er til at forstå og anvende. Oprindelig blev han uddannet i kommunikation fra Roskilde Universitet i 1983 (cand.comm.). Før han kom til kommunen, var han ansat på RUC og i Miljøministeriet.