Woodsculpture på Spejdernes Lejr
Af Marie Lukas
Woodsculpture foregår den 19.-25. juni, men allerede på søndag vil det sætte spor i Spejdernes Lejr 2017. Sønderborgs populære træskulpturuge har nemlig hyret en af sidste års kunstnere, litaueren Kestutis Krasauskas, til at forvandle fem en halv meter egetræsstamme til en skulptur til Spejdernes Lejr.
Kestutis Krasauskas fyrer op i motorsaven på søndag klokken 12, og interesserede vil kunne se og høre hans arbejde hver dag frem til Woodsculptures afslutning 25. juni. Alle er velkomne til at følge processen.
Søndag den 19. juni starter den klassiske del af Woodsculpture, når otte kunstnere skal arbejde med egetræ i den normale længde, som er cirka to meter. Det har de en uge til.