Fortsæt til indhold

4. klasser sætter fokus på genbrug

Arkiv
Arkiv

“Kære mor og far. Vil I ikke være søde at sortere mit elektroniske legetøj rigtigt, for ellers bliver naturen ødelagt, og det vil jeg ikke have!”
Sådan står der på en plakat fra Starup Skole, som er en del af en større kampagne kørt af DIN Forsyning. Her har elever i ti 4. klasser skullet tage et Genbrugskørekort med fokus på elektronisk legetøj.
“Eleverne har blandt andet fået lov til at skille elektronisk legetøj ad for at få en forståelses for, hvor mange forskellige fraktioner, der er i spil. Tit indeholder legetøjet jo både plastik, metal og batterier, der alt sammen kan genbruges, og derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor det skal afleveres til genbrug,” siger Helle Hovmand-Rasmussen, ansvarlig for Skoletjenesten i DIN Forsyning.
De mange 4. klasseselever har som en del af deres opgave i forbindelse med kampagnen bidraget til en udstilling om elektronisk legetøj, hvis budskab er, at man skal huske at aflevere legetøjet til genbrug. Udstillingen turnere sommeren igennem til fem genbrugspladser i kommunen.