Fortsæt til indhold

SF gør trafikken grønnere

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen,
SF Social- og sundhedsudvalgsformand
Lindealle 18
6000 Kolding

I SF har vi en vision om, at de grønne og bæredygtige løsninger skal gennemsyre Kolding Kommune. Det gælder også, når det handler om transporten i kommunen. Det er en ansvarlig vej at gå, for biltransport er den helt store synder, når det handler om udledning af klimagasser og sygdomme og dødsfald relateret til partikelforurening.

Ifølge tal fra Mobilitetsplanen, er der kommet 5.403 flere personbiler til i kommunen siden 2007, hvilket er en stigning på 16%. Samtidig viser landsdækkende tal, at antallet af personer i hver bil falder. Alene fra 2011 er tallet faldet fra 1,84 til 1,08. Den udvikling kan ikke fortsætte, der køres allerede stangkørsel i dag på vejene i og omkring Kolding.

Vi ved godt, at der for nogens vedkommende ikke er et alternativ til privatbilerne. Men det er vigtigt at fastholde et stærkt fokus på kollektiv trafik og cyklisme. At bruge de transportformer skal være det lette valg. Det er godt for klimaet og luftforureningen. Og cykling er derudover godt for sundheden. Derfor er vi tilfredse med, at vi er blevet imødekommet på en række af de 14 forslag, vi har indsendt som høringssvar til mobilitetsplanen. Der gælder eksempelvis bedre forhold for cyklister såsom luftpumper og ladestik til elcykler, sikring af skoleveje, lukning af Plovfuren, et forsøgsprojekt med bycykler og parkeringspladser indrettet til nutidens handicapbiler.