Slut med at sidde på ladet
Ny lov kan betyde at nogle af Høtte optogets deltagere skal nytænke deres bidrag.
Der er i år nye regler for Vojens Høtte-optog, som betyder af nogle deltagere nok må lave lidt om på deres planer. De nye regler skyldes at der er kommet en Bekendtgørelse nr. 494 vedrørende bl.a. optogskørsel. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juni, hvilket betyder, at byens traditionsrige optog skal afvikles under nye forhold. De nye regler handler om befordring af personer på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogne i forbindelse med kørsler ved bl.a. byfester. Det betyder, at det rent praktisk vil være næsten umuligt, at deltage i optoget, såfremt der er personer på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogne, idet dette betragtes som personbefordring. Vojens Høtte beder sine deltagere om, at der findes alternative ideer i forbindelse med deltagelse i optoget. Og skulle der være et brændende ønske om alligevel at deltage i optoget med personer på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogne, vil Vojens Høtte gerne deltage med råd og vejledning. “Man kan maile til vbi.hoette@gmail.com, hvorefter vi tager kontakt for en nærmere samtale,” lyder det fra høtten, som altid har sat sikkerhed for deltagerne, og publikum, meget højt. Det gør vi naturligvis fortsat, selv om de nye regler gør det besværligt,” lyder det.