Vi Unge inviterer tøserne på camp
Magasinet Vi Unge afholder i år også deres tøse-sommercamp i Jylland!
Sidste år var det en succes, da Vi Unge holdt camp på Sjælland sommerferien, og i år rykker campen derfor til Koldingegnens Idrætsefterskole i uge 27.
Vi Unge SommerCamp er for alle 12-16-årige piger, der har lyst til nye udfordringer og masser af sjov.
Der vil både være undervisning i yoga, sang, sundhed, skønhed, hår, mode, blogging og meget, meget mere!
Konceptet er, at give pigerne mulighed for at få en masse nye, gode veninder, udvikle sig personligt og tilegne sig nye faglige kompetencer inden for motion, sundhed, mode, skønhed og meget mere, samt få en masse selvtillid.
Sommercamp varer i seks dage og inkluderer mad seks gange om dagen. Der er forskellige workshops i løbet af ugen samt vejledning om fremtiden, motion og masser af aftenaktiviteter. Har man lyst til at vide mere, kan man klikke sig ind på viunge.sportscamp.dk