Fortsæt til indhold

Ugens retssager

Arkiv
Arkiv

Kokainsælger En 36-årig mand fra Roskilde skal mandag en tur i Retten i Roskilde, da han er anklaget for at have været i besiddelse af 25,32 gram kokain til videresalg. Da hans lejlighed blev ransaget fandt politiet også en lille smule hash, der var beregnet til eget brug.


Dagpenge og job samtidig Det er bedrageri, hvis man modtager dagpenge samtidig med man arbejder. Den forsyndelse er en 49-årig mand fra Kirke Hyllinge anklaget for at havde begået. Ifølge anklageskriftet har han modtaget 43.724 kroner i dagpenge selv om han havde lønnet arbejde. Sagen er for Retten i Roskilde mandag.


Gratist hos bed and breakfast En 50-årig mand fra Næstved tog sidste forår ophold hos en bed and breakfast i Roskilde-området. Han boede på stedet i lidt over tre uger, før han forsvandt fra stedet uden at betale for opholdet. Nu skal manden i stedet for afregne hos Retten i Roskilde på tirsdag.


Kvindemishandling i Lejre Det gik hård for sig, da en 49-årig mand fra Lejre viste sin utilfredshed med en kvinde. I anklageskriftet mod ham står der at han tog fat i hende, skubbede hende omkuld og trak bagefter hen i benet, så hun fik mærker på ben, fod og hofte. Sagen er for Retten i Roskilde på onsdag.