Brille-penge til lokal aktivitet
Optiker-firmaet Louis Nielsen i Roskilde vil nu støtte et velgørende lokalt projekt, fortæller Tanja og Jens Preiler Wello, som ejer og driver forretningen i Sortebrødrestræde.
Gennem flere år har kæden sendt danskernes gamle briller til Tanzania, hvor 30.000 mennesker, der ikke selv har råd til det, nu kan se igen. Men nu vil man med temaet 'Giv tilbage' også støtte gode lokale formål, hver gang en dansker donerer briller til Tanzania.
- Vi vil gerne give noget til det samfund, vi er en del af, og glæder os til at hjælpe nogle af de frivillige, som lokalt yder en stor indsats.
Alle gode formål kan få støtte, lige fra børne-afdelingen i en sportsklub til et initiativ, der gør hverdagen lettere for ældre medborgere. Interesserede kan henvende sig til forretningen med deres forslag.