Fortsæt til indhold

Ny formand i fagligt boligselskab

Arkiv
Arkiv

Fagbevægelsens lokale boligselskab i Roskilde har på sin generalforsamling fået ny formand, hvor den 44-årige formand for 3F i Roskilde-området Ole Holtse Olsen blev valgt. Han afløser den nuværende LO-formand Torben Jørgensen, som har været i bestyrelsen gennem 24 år, deraf de sidste seks som formand. Samtidig blev der valgt tre nye medlemmer til selskabets bestyrelse, nemlig Bo Viktor Jensen fra FOA, Rasmus Damsted Andersen fra Blik og Rør, Jesper Christensen fra Dansk Metal og Tina Kasten Pedersen, der nu er næstformand i LO-Roskilde og snart skal afløse Torben Jørgensen. Fællesbyg blev stiftet i 1964 har 2 boligejendomme med i alt 180 lejligheder på Neergårdsvej og Neergårdsparken i Roskilde. Medlemmer af fagbevægelsen kan leje disse boliger. Selskabet ejes af LO-Roskilde, FOA Roskilde, 3F Roskildeegnen, NNF Sjælland og Øerne, 3F (Murerne), HK Sjælland, Blik og Rør, Dansk Metal og Malernes Fagforening. Udover disse fagforeninger kan medlemmer fra Dansk El-forbund, Metal Tele Øst, Rengøring og Service, Socialpædagogernes Landsforbund og Teknisk Landsforbund også få en lejlighed i Fællesbyg.