Bank til byen
RETSSAGEN OM ROSKILDE BANK med krav om erstatning fra direktion og bestyrelsen efter krakket for snart otte år siden er nu godt i gang, og den berører fortsat tusinder af mennesker i vores område.
På Roskilde Avis har vi ikke selv ressourcer til at kunne følge den lange proces dag ind og dag ud. Men vore gode kolleger fra Sjællands og Roskildes daglige avis, Dagbladet gør et fint arbejde, så det har været spændende at følge med i deres artikler.
FOR DET FØRSTE skal man være klar over, hvad denne retssag handler om – og ikke handler om. Den er anlagt af statens 'skraldespands-selskab' Finansiel Stabilitet, som overtog de dårligste rester af Roskilde Bank, efter at andre pengeinstitutter havde taget de mere lukrative bidder. De håber nu at kunne klemme nogle penge ud af de tidligere direktører og bestyrelses-medlemmer.
En dom med eventuel erstatning vil derimod slet ikke hjælpe de mange lokale aktionærer, der i en række tilfælde var blevet presset eller lokket til at købe aktier i banken. De kan højst få tilfredsstillet en form for hævntørst – hvad glæde det så giver.
HOVEDPERSONEN HAR UBESTRIDT været bankens mangeårige direktør Niels Valentin Hansen, der er blevet afhørt både af sin egen og modpartens advokat. Fra min første periode som redaktør i Roskilde indtil 1989 husker jeg en person, der sammen med superloyale medarbejdere arbejdede hårdt og havde succes med at opbygge banken.
Men senere har samstemmende kilder beskrevet en 'bykonge', der havde total magt over sin virksomhed, og som bestyrelsen stolede fuldt ud på, fordi han skabte så store resultater.
VALENTINS FORKLARING, om at de farlige lån til bygge-spekulanter, der til sidste væltede banken, var lavet af nogle underordnede – uden hans viden – er derfor helt utroværdig. På det menneskelige plan er den slags samtidig sølle.
Han var en chef, der i den grad levede højt på sine folks flid og loyalitet – og nu sælger han dem i et forsøg på at redde sit eget skind. Måske virker hans taktik i retten, for modparten skal jo bevise, at han faktisk var indblandet i de fatale beslutninger. Men udenfor har han tat al respekt.
BESTYRELSENS FORMAND OG NÆSTFORMAND, manufakturhandler Peter Müller og advokat Niels Krüger, har også fået en ordentlig tur gennem vridemaskinen. Nogle vil nærmest gøre dem skyldige i, at de ikke fik bremset den magtfulde direktør og hans håndgangne hjælpere.
Førstnævnte var storaktionær i fjerde generation og led selv et kæmpetab, så han må være lige så utilfreds som mange andre. Begge har de arbejdet ud fra den forudsætning, at man er nødt til at stole på andre mennesker. Hvis der skal udrettes noget, kan man ikke have som udgangspunkt, at de andre sikkert er fulde af løgn – og heldigvis er det da også sådan i langt de fleste tilfælde.
VÆRST RAMT er foreløbig Festivalens afgående direktør Henrik Rasmussen, som fik lov til at låne mange millioner uden normal sikkerhed for at købe aktier. Valentin har direkte i retten hængt ham ud ved at forklare, at denne usædvanlige kredit blev givet for at få et godt forhold til denne store lokale magtfaktor..
Festivalchefen er et meget sympatisk menneske, der gennem årene har udført et kæmpearbejde for Roskilde. Men hans livsfarlige engagement med banken har nok kostet en tidligere afgang, end det ellers var planlagt.
BYEN OG OPLANDET BLEV RAMT hårdt, og det var lokal en katastrofe, da Roskilde Bank krakkede i 2008, og tusinder af roskildensere mistede mange millioner, fordi deres opsparing i aktier med et slag blev værdiløs. Det satte sit præg på den lokale økonomi i flere år, mens sports- og kulturlivet også mistede deres helt store sponsor.
Men Roskilde Bank havde samtidig været meget dominerende og i flere situationer prøvet at holde nye initiativer ude af byen, f.eks. ved Hyrdehøj-centeret, for at beskytte sine egne kunder.
NYE KRÆFTER kom derfor frem i lyset, både indenfor finansområdet og i hele det lokale erhvervsliv, da den store skygge forsvandt. Sammen med andre faktorer har det gjort Roskilde til en mere 'åben by', hvor det et lettere for nye virksomheder med flere arbejdspladser at komme ind.
Da epoken med Roskilde Bank sluttede gav det altså både alvorlige tæv til vores by, men gjorde det samtidig lettere for andre at starte her. På den måde var der både en negativ og en positiv virkning af denne omgang:
BANK TIL BYEN