Fortsæt til indhold

Krydstogtsturister lægger til på Stændertorvet

Arkiv
Jan Partoft

Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet er i øjeblikket mål for nogle af de mange krydstogtsturister, der gæster landet. Torsdag formiddag holdt turistbusserne i lange rækker på Stændertorvet og Fondens Bro. - Vi har to busser med amerikanske turister fra et krydstogtsskib, siger chauffør Reenberg fra Schmidts Turisttrafik. - Vores opgave er at køre dem her til domkirken og bagefter til Vikingeskibsmuseet. Inden turen går retur til København, skal gæsterne også spise på en restaurant her i Roskilde. De øvrige danske busser, der holdt på Stændertorvet, havde også passagerer fra et andet krydstogtsskib med til Roskilde. I Domkirken har de ikke tal på, hvor mange gæster, der kommer i løbet af torsdagen. - Det ved vi først, når dagen er gået. Men her er mange, lød det fra den travle receptionist ved indgangen til kirken. jp@roskildeavis.dk

Verdensarvskultur bliver formidlet til amerikanske krydstogtsturister i Christian IV's kapel.