Fortsæt til indhold

Sønderjysk kaffebord for Multibanen

Arkiv
Arkiv

Hvis du kan lide kage - masser af kage, så skal du sætte et stort kryds i kalenderen søndag den 28. august. For denne dag vil der i Royal Oak Restaurant og Café blive serveret et stort sønderjysk kaffebord.

Arrangementet er kommet op at stå efter at Joan Carstensen fra Grønnebæk Beboerforening, tilfældigvis kom til at snakke med Bjørn Lauridsen fra Royal Oak Restaurant og Café, til en fest selvsamme sted. Snakken faldt på hvad et sønderjysk kaffebord indeholdt og hvilke opskrifter der skulle bruges. De to blev hurtigt enige om at der skulle arrangeres et kaffebord, så Bjørn kunne få syn for sagen.

Joan Carstensen har allieret sig med to andre fra Grønnebæk Beboerforening, samt Jels og Omegns Husholdningsforening, som alle frivilligt vil bage kager til arrangementet. Royal Oak Restaurant og Café lægger lokaler gratis lokaler til arrangementet og sponsorere også kaffen til de voksne og saftevandet til børnene

Arrangørerne blev hurtigt enige om at overskuddet fra arrangementet skulle gå til et eller andet i Jels. Valget faldt hurtigt på den multibane, som Jels IF er ved at samle penge ind til. Der vil derfor være entre til arrangementet.