Fortsæt til indhold

Ingen politiskole på Bülows Kaserne

Arkiv
Peter Friis Autzen

Fredericia tabte slaget om at blive hjemsted for den nye politiskole. I hvert fald har Rigspolitiet meddelt, at Bülows Kaserne ikke længere er på listen over mulige placeringer.
“Det er ærgerligt, og jeg kan ikke forstå, at man afviser kasernen uden at have besigtiget den først,” siger viceborgmester og folketingsmedlem Susanne Eilersen (DF).
Det antydes, at kasernen droppes, fordi den ikke lever op til kravet om at være mindst 18.000 kvadratmeter. Den er på 17.966 kvadratmeter - altså 33 kvadratmeter for lille. det svarer til 0,2 procent.
Susanne Eilersen fortsætter kampen.
“Løbet er bestemt ikke kært endnu. Jeg hæfter mig ved, at justitsministeren allermest ønsker et nyt byggeri til politiskole-formålet. Og her har Fredericia flere oplagte muligheder - blandt andet FredericiaC og nok endnu bedre: DanmarkC, hvor udrykningsmulighederne til hele landet er optimale. Nu inviterer vi ministeren på besøg, så vi kan vise ham, hvad vi mener,” siger Susanne Eilersen.