Fortsæt til indhold

Fra skolebog til sommerbog

Arkiv
Arkiv

I skolernes sommerferie kan børnene holde læsningen ved lige i læsekonkurrencen Sommerbogen. Sommerbogen er en landsdækkende læsekonkurrence for de 7-14 årige med et meget enkelt koncept: Læs tre bøger efter eget valg og anmeld dem på Biblo.dk. Så er man med i konkurrencen om de fire hovedpræmier, som er en iPad Mini og en masse gode bøger. Foruden hovedpræmierne er der bogpræmier på højkant hver dag i hele konkurrenceperioden.
På Aabenraa Bibliotekerne har man gode erfaring med Sommerbogen fra tidligere år. Sidste år deltog omkring 4000 børn fra hele landet i Sommerbogen og tilsammen lavede de omkring 13000 anmeldelser. Anmeldelserne kan enten skrives eller filmes – det vigtigste er dog, at det er en rigtig anmeldelse. Det vil sige en anmeldelse, hvor man begrunder sin mening om den bog, man har læst.