Sankthans med risiko for regn og tordenbyger
Meningerne er delte hos meteorologerne omkring vejret sankthans aften.
Ser man på regionaludsigten for Syd- og Sønderjylland hos DMI, så lyder vurderingen: "I aften og i nat fortsat regn- eller tordenbyger, der flere steder kan være kraftige."
Optimistiske TV 2
Hos TV 2 Vejret er man en del mere optimistisk, også når det gælder Sønderborg området alene. Her forventer man, at det kan holde tørt i aftentimerne med en let til jævn vind. Det er nu i eftermiddagstimerne ved 15-16 tiden, at man hos TV 2 Vejret ser den største risiko for regn.
I en vejr-app som ovenstående journalist har ret stor tillid til, ser det mere dystert ud. Her vurderes risikoen for regn til at være mellem 70 til 90 procent fra kl. 20 til 22.
Heldigvis kan udsigterne ændre sig i løbet af dagen.