Mit første år i spidsen for regionen

“Det har været et sindssygt hårdt år, “siger Stephanie Lose (V) og lægger sit tryk på begge stavelser: Sinds. Sygt.
Hun kan se tilbage på sit første år som formand i det syddanske regionsråd - en post hun overtog, da Carl Holst blev valgt til Folketinget.
“Jeg er blevet mere end år ældre,” siger hun smilende.
“Jeg føler mig nok tættere på de 40 end på de 30.”
Hun smiler stadig. Så selvom det første år har været hårdt, er glæden ved jobbet ikke forsvundet.
“Men der var nogle dage i efteråret, hvor jeg var klar til at smide håndklædet i ringen. I de dage tænkte jeg på at vende tilbage til mit gamle job.”

A, B, C og D

Sagerne, der har trukket energi ud af regionsformanden, omtales i Venstre som A, B. C og D: A for Ambulancer. B for Besparelser. C for Carl Holst. D for Direktion.
Sagen om ambulanceselskabet Bios er ikke slut. Besparelserne er gennemført og ifølge Stephanie Lose afsluttet. Sagerne i kølvandet på Carl Holst ser ud til at være ovre. Og en helt ny direktion er sat.

Familien er i fokus

Stephanie Lose bor i Esbjerg med sin mand og to døtre på tre og seks år.
“Allerede, da jeg blev spurgt, om jeg ville tage det her job, tænkte jeg over, om jeg kunne gøre det og stadig være der for mine børn. Og jeg var faktisk i tvivl helt frem til to dage før valget. Og da Venstre valgte at pege på mig, brød jeg sammen i en tudetur så voldsom, at jeg bagefter måtte lyve og sige, at mine røde øjne skyldtes allergi. Jeg var i tvivl, om jeg kunne klare det. Men jeg er mere robust, end jeg selv troede,” siger hun i en tone, som ville hun give sig selv et klap på skulderen.
Det er nødvendigt at være robust, hvis man skal fungere som regionsrådsformand.
For det første er arbejdsdagene lange og mange.
“I begyndelsen troede jeg, at jeg bare skulle møde tidligt om morgenen for at nå det hele. Men jeg blev klogere. Jeg har dog valgt at jeg skal være hjemme og aflevere pigerne to gange om ugen. Og jeg vil også gerne hente dem en gang i mellem - og være der, når de bliver puttet. Men jeg arbejder altid om aftenen også,” siger hun og mindes en ordveksling, der gjorde indtryk.
“Min ene datter spurgte min mand: Hvor er mor? Så pegede min anden datter på tv'et og sagde: Mor er dér. Siden da har jeg forsøgt at være mere hjemme,” siger hun.

Hårde kommentarer

Stephanie Lose sad i regionsrådet i over ni år, inden hun blev formand. Og hendes mand sidder i Esbjergs byråd.
Så familien ved af erfaring, at folk kan være hårde i munden over for politikere.
“For eksempel indtalte en kvinde en besked på min telefon en sen aften. Hun sagde, at jeg var et dumt svin, og at hun håbede, at en bombe ville sprænge mig i luften. Den slags er jo helt vildt. Nogle folk mener, at man kan sige hvad som helst til politikere. Men jeg vil ikke være med til, at folk bare sviner mig til,” siger Stephanie Lose.
Trods sager og hårde ord har hun ikke mistet lysten til at være regionsformand.
“Jeg fortsætter, så længe vælgerne vil have mig. Og så længe, jeg trives i det,” siger regionsformanden.