Se her!
Forventeligt 50.000 biler har i dag snuden vendt imod Skrydstrup
Lige siden den tidlige morgen har der været trafik af biler med retning imod Skrydstrup. Det ventes at op imod 50.000 biler i dag vil komme til flybasen. Det svarer til trafikken på Lillebæltsbroen på en hel dag.
Politi, hjemmeværn og personale på flyvestationen gør alt for at trafikken kommer til at glide. Læs denne vejledning fra myndighederne:
Danish Air Show 2016 afholdes på Flyvestation Skrydstrup
Trafikken bliver erfaringsvis tæt i tiden omkring åbningen af Danish Air Show, så vi opfordrer til at køre hjemmefra i ordentlig tid. I år har vi dog væsentlig flere indgange end tidligere, så vi forventer effektiv afvikling af trafikken. Husk også at selvom den flyvende del af showet starter kl. 1000, så åbner portene allerede kl 0800. Følg også skilte og anvisninger fra Politi og Hjemmeværnet, som vil være til stede ved alle relevante trafikknudepunkter på dagen.
Besøgende til Danish Airshow 2016 skal benytte følgende ruter:
Gæster sydfra, der kommer ad E45, skal benytte afkørsel 69 Haderslev S og køre mod Vojens.
Gæster nordfra, der kommer ad E45, skal benytte afkørsel 65 Kolding Syd og køre mod Vamdrup.
Gæster østfra skal benytte Rute 47.
Gæster vestfra skal ligeledes benytte Rute 47.
Slukkede lyskryds
I forbindelse med arrangementet slukkes to lyskryds, og trafikken vil i stedet blive dirigeret af politiet og politihjemmeværnet.
1. Krydset ved E45, den sønderjyske motorvej, afkørsel KOLDING Syd - vestlige del / Tankedalsvej
2. krydset E45 – den sønderjyske motorvej , afkørsel 68, Vojens – østlige del / Ribe Landevej.
Lyskrydsene slukkes søndag morgen 06.15, når hjemmeværnet er på plads, og forventes aktiveret igen søndag eftermiddag.
Indgang på Fighter Wing Skrydstrup
Ved ankomst til Fighter Wing Skrydstrup vil der være en indgang syd for Fighter Wingen og tre indgange, der modtager trafik fra nord, øst og vest. Alle besøgende vil blive anvist parkeringsområder.
Der vil være opstillet vejskilte om Danish Airshow 2016 på de store veje i regionen.