Trafik flyttes til ny motorvejsbro
Roskildevejsbroen ved Køge Bugt Motorvejen rives ned over én weekend
nedrivning I weekenden fra fredag aften den 24. juni til mandag morgen den 27. juni rives broen, der i dag fører Roskildevej over Køge Bugt Motorvejen, ned. Forinden er trafikken på Roskildevej flyttet over på den nyetablerede bro. Når broen skal rives ned, sker det ved en halvdel ad gangen. Vejdirektoratets entreprenør starter med at rive broens højre side ned - altså brodelen over den sydgående trafik. Derfor lukkes den sydgående til- og frakørselsrampe ved Roskildevej allerede fredag aften fra klokken 20.00. Trafikanter henvises i stedet til tilslutningsanlægget ved Egedesvej. For trafikanterne på motorvejen betyder det, at trafikken på motorvejen lægges om. Der vil lokalt være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Fredag aften vil der fra klokken 18 være to spor i hver retning og fra klokken 20 et enkelt spor i hver retning. Lørdag morgen genåbnes motorvejen i to spor i hver retning i motorvejens sydgående spor. Ligeledes åbnes tilkørselsrampen mod syd ved Roskildevej igen. Lørdag aften påbegynder entreprenøren nedrivningen af brodelen over de norgående spor. Trafikken afvikles således frem til mandag morgen klokken 5, hvor bronedrivningen forventes afsluttet. "Bronedrivningen falder sammen med starten på skolernes sommerferie og dermed den første store sommerferie-rejseweekend. Derfor har vi prioriteret at have minimum to spor i hver retning hen over weekenden," forklarer Vejdirektoratet.mart