Ny formand for EliteVejle
Eliteformand i Vejle Judo Klub og tidligere selvstændig erhvervsdrivende Knud Erik Hansen bliver ny formand for EliteVejle.
Han afløser den fratrådte Per Olesen, der har været formand siden 2009.
“Knud Erik har en profil der rammer præcist i forhold til de mangeartede opgaver der forekommer i EliteVejle. Han har flere års erfaring i idrætsverdenen – og ikke mindst med talentudvikling. Desuden har Knud Erik mange års erfaring som selvstændig erhvervsdrivende, og han har dermed en god indgangsvinkel til potentielle sponsorer. Jeg kender tillige Knud Erik som en visionær og hårdtarbejdende foreningsmand der har været med til at bringe Vejle Judo Klub ind i en rivende udvikling”, siger formand for Kultur- & Idrætsudvalget og næstformand i EliteVejle Dan Arnløv i en pressemeddelelse.
Knud Erik Hansen har et stort kendskab til elitearbejde som eliteformand for Vejle Judo Klub.
Derudover er han engageret som blandt andet formand for Bankrådet i Handelsbanken i Brande og ambassadør for Meeting Vejle, og så har han ejet en del skobutikker.