Kammerater sang midsommeren ind
Sankt Hans i Herfølge fik massiv tilslutning, men regnen ødelagde bålet
Peter Aalbæk og hans gamle legekammeret Niels Rolskov var hurtige til at træde til, da midsommeren skulle synges ind i Herfølge.
Der var igen i år massiv tilslutning til fællesspisningen, som foregik i sognegården med dejlig musik fra “Ud til bens” og fællessang.
Borgmester Flemming Christensen holdt årets båltale for et stort publikum, imens det lynede i det fjerne.
Kammeraterne Peter Aalbæk og Niels Rolskov causerede ind imellem over deres fælles fortid hvor de i starten af 70'erne dannede en lokal afdeling af DKU i Køge og Køge gymnasiums Mandskor.
Talenterne fra mandskoret måtte efterfølgende sættes ind, da der ikke var noget kor til at synge for i år.
De to ældre herrer fik dog god hjælp af den lokale præst, Heidi Kasper Hansen.
Regnen tog bålet
Til sidst skulle bandet Nordlys underholde ved bålet.
Men vejrguderne ville det anderledes og til sidst måtte denne del aflyses, da de fleste Herfølgeborgere havde søgt ly for regnen på det tidspunkt.
logy