Lune sandwich i Vestergade
Sunde sandwich, friske salater og juice i lange baner
Af Katrine Thorlund
Pappa's er det sidste nye sted, der melder sig i kampen om at stille sulten i Køge by.
"Vi åbnede torsdag d. 16. juni, og det er gået vildt godt. Det er gået meget bedre end forventet, vi har haft mange kunder, og det er vi jo rigtig glade for," fortæller Muhid Pacha, indehaver af Pappa's Sandwich og juice.
I den nye sandwichcafé kan du vælge imellem fem sandwich, der alle er smurt med blandt andet avocado, frisk tomat, mozzarella og forskelligt pålæg. Til din sandwich eller salat kan du vælge mellem flere forskellige juicer.
Der er plads i caféen til at nyde sin sandwich med det samme.