Brand på Bellmansvej
Ild blev begrænset til udhuset i villa på Bellmansvej torsdag aften
Arkiv
Sankthansaften omkring klokken 19 blev Falck i Lellinge kaldt til brand, og det var ikke et sankthansbål, det var galt med. Det var derimod en villa på Bellmansvej i Køge, hvor der var udbrudt ild i et udhus.
Heldigvis blev ilden begrænset til udhuset. Branden opstod sandsynligvis på grund af brug af en ukrudtsbrænder tidligere på dagen.