Roskildenser ny topchef i Region Sjælland
Han efterfølger den tidligere direktør Jens Andersen, der stoppede tidligere i år efter den store sag med it-korruption og et ikke fungerende betalings-system i regionen. I den mellemligende periodet har Bennetsen været konstitueret direktør i regionen, hvor den anden topchef med ansvar for sygehusene er Lars Onsberg fra Himmelev. Per Bennetsen er uddannet cand. techn. soc. fra Roskilde Universitet og bor i Trekroner-kvarteret sammen med med hustruen Maria, som er sygeplejerske. Sammen har de datteren Mathilde, som er 16 år. Siden regionens dannelse i 2007 har Per Bennetsen været ansat her. De første to år som sekretariatschef og siden 2009 som koncerndirektør med ansvar for regionens arbejde med vækst- og udviklingsområdet, socialområdet samt sundhedsinnovation og samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. I den sammenhæng har han bl.a. deltaget i arbejdet med at udvikle det nye erhvervsområde Risø Park. - Per er strategisk tænkende, innovativ og en dygtig leder, som kender Region Sjælland indefra. Vi får med ham en leder, som kan sikre både kontinuitet og fornyelse i organisationen, siger regionsformand Jens Stenbæk. Per Bennetsen glæder sig til nu sit nye arbejde: - Region Sjælland har en nøglerolle, når det handler om at skabe sammenhængskraft og finde sammenhængende løsninger i vores område i samarbejde med prrivate virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner og borgere. - Internt skal vi have endnu mere fokus på at bruge den store viden hos vores 17.000 dygtige medarbejdere til at styrke både vores drift og udvikling, siger Per Bennetsen. Blandt de ansatte i Region Sjælland er han kendt som en behagelig person, som også gerne lytter til sine folk, før han tager en afgørelse. tk