Fortsæt til indhold

Aktiviteter i ugen

Arkiv
Arkiv

Fodtur fra Borup Dansk Vandrelaug har en travetur fra Borup Station til Rye Skov og Kimmerslev Sø på onsdag 29. juni. Den er på 10 km. Start fra stationen er klokken 10.30. Tur leder Joan Heskjær. Billetter ved turens start.


Festivalslapper i domkirken Roskilde Domkirke byder fra mandag 27. juni til og med onsdag 29. juni på muligheden for ren afslapning for festivalgæster mellem klokken 13 og 16. Her er det muligt at få en lur på en af de fremlagte madrasser, hvile benene og hovedet på kirkebænkene, skrive en bøn eller tale med en af de præster, der er tilstede i kirken i dette tidsrum. Frivillige fra domkirkens natkirke sørger for, at der er bibelvers, madrasser, tæpper osv. til alle. Gæster med festivalarmbånd kommer gratis i kirken i samme periode.


Fyr og flamme i havnen Vikingeskibsmuseet har temauge om tjære og trækul fra mandag 27. juni til 3. juli. Her kan man selv prøve at lave trætjære og -kul. Det sker i museets åbningstid fra klokken 10 til 17.