Pølsekongerne fra Koldingvej

Det kræver sit at vinde guld for sin karrypølse, når stedet den bedømmes er i byen Frankfurt i karrypølsens hjemland, Tyskland.
Men Koldingvejs Slagter kiggede sig ikke tilbage, da den sendte ti forskellige slags pølser til en kæmpe fagmesse i Frankfurt, hvor pølser fra hele verden blev bedømt. Og bedømmerne kunne godt lide det, de fik serveret fra slagterbutikken fra Vejle. Både af karrygriller, brændenældergriller, spegepølser med vesterhavsost og så videre. Otte guld og to sølv.
“Vi kan næsten ikke få armenen ned. Det er jo helt vildt,” siger Thomas Vestergaard, der er den ene ejer af Kolding-vejens Slagter.
Den anden er Kim Nielsen, og han er manden for enden af pølsen, sådan helt bogstaveligt. Det er ham, der som regel stopper pølserne til den, nå ja, store guldmedalje.
Hovedrolleindehaverne i denne pølsehistorie er jo netop pølserne. På væggen hænger spegepølserne. De virker lidt indskrumpet, og det er de også. I hvert fald mere end man er vant til at se. De er lavet i naturtarm, hvilket betyder, at de svinder de perfekte 20 procent ind, mens smagen omvendt kan vokse med flere procent.

Grillpølser

Så er der alle grillpølserne. De hitter året rundt, men selvfølgelig især hen over sommeren.
“Vi sælger helt vildt mange af dem, og de er alle håndlavet og hånddrejet, så det tager da tid. Men det er det værd, for folk vil gerne have de specielle produkter, hvor det gode håndværk og gode råvarer kan smages. Vi bruger kun skært kød i vores pølser, eksempelvis fra inderlår. Det koster lidt ekstra, men folk vil gerne betale ekstra for kvalitet,” siger de to slagtere.
De mærker tydeligt, at nutidens forbrugsvaner hælder mod variation og nytænkning. Grillpølse med trøffel/peber eller en karrypølse med ramsløg og honning. Det sælger, og det vinder guld og sølv.
“Jeg har 30 års erfaring, så der er da noget erfaring i kufferten. Men vi skal hele tiden også tænke i at forny os og prøve ting af, og her lytter vi meget til kunderne. Hvad har de af ønsker og idéer,” siger Kim Nielsen.

Stuttgarter

I Tyskland anede bedømmerne intet om de vejlensiske pølser i forvejen.
“Nej, vi sendte dem derned, og så blev de bedømt uden, at dommerne vidste hvorfra de kom. Og de må da virkelig siges at være tilfredse med vores produkter. Det giver blod på tanden til næste år,” siger Kim, og Thomas supplerer:
“Vi sendte ingen frankfurter af sted, og det kunne da ellers have været sjovt at vinde guld med en frankfurter i Frankfurt. Det må vi gøre næste år. Eller ok, der skal det godt nok holdes i Stuttgart,” siger han.
“Så laver vi nogle stuttgarter,” siger Kim og smiler bredt.
Ja, hvorfor ikke. Man er vel pølsekongerne fra Koldingvej.