På date med Koldings nye borgere
Michael Jensen. Solsortevej 33 6000 Kolding. Arbejdsmarkedudvalget, Kolding Byråd (S) Undertegnede deltog som medlem af arbejdsmarkedudvalget i dating arrangementet mellem elever på Sprogskolen, Job og Sprog samt en række koldingensiske virksomheder, der deltog 24 virksomheder og 99 elever. Det var en god oplevelse mærke engagementet og forventningerne blandt kursisterne for at få lov til at præsenterer sig selv for de respektive virksomheder. De præsentationer jeg så var job ønskerne meget bredt funderet , disse borgere er klar til at påtage sig job i alle afskygninger på arbejdsmarkedet. Nu venter jeg så spændt på en evaluering af arrangementet, for det er jo ikke gjort med et dating arrangement, det skal gerne udmønte sig i job praktikker og i sidste ende ordinære jobs. Hvis der skal kommes lidt malurt i bægeret så må det være at de store industrielle virksomheder i Kolding glimrede ved deres fravær, den industri der for nogens vedkommende siger at de får sværere ved at skaffe arbejdskraft og derfor kigger udenfor landets grænser, arbejdskraften er i den grad tilgængelig i kommunen både blandt etniske danskere og de nye borgere der er kommet til os udefra som bla flygtninge. Der vil for nogens vedkommende være sproglige forviklinger, men de lettes jo hurtigere man får fodfæste på arbejdsmarkedet, samt ved at følge den løbende erhvervsrettede undervisning. Men ønsket om at blive et aktiv på arbejdsmarkedet og en selvforsørgende samfundsborger var i høj grad tilstede i KUC bygningen.