Fortsæt til indhold

MGP sætter festen i gang

Sønderborg Ringridning er med på DRs store MGP turné. Fredag den 8. juli går vinderne af MGP 2016 på scenen i Børneland

Arkiv
Af Marie Lukas

Ida og Lærke løb med sejren i det danske MGP 2016 med sangen 'Bar' for vildt', som handler om at have en fest.
Som det eneste sted i Sønderjylland, går de fredag på scenen til årets Ringridning i Børneland.
"Det bliver bare for vildt, at vi i år starter ringriderdagene med en MGP koncert. Noget vi har villet i flere år, og nu lykkedes det endelig,” siger formanden for Børnekomitéen Klaus Olsen.
Med sig tager Ida og Lærke to andre finalister fra MGP 2016, nemlig Philip med sangen 'Kongensgade' og Ida med sangen 'Min egen sang'.
Koncerten starter kl. 17.