Fortsæt til indhold

Morten Nissen vil gerne kunne gøre en forskel

At lære livgivende førstehjælp giver ro i sjælen hos Morten Nissen

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

“Det vigtigste for mig er, at jeg vil kunne gøre en forskel i situationen”.
Morten Nissen, idræts- og kulturfagslærer på Hærvejsskolen er glad for at have fået muligheden for at deltage i kurset omkring livgivende førstehjælp og hjertestartere.
Han har to gange oplevet på tæt hold, at nogen er faldet om.
“Det er en voldsom oplevelse, når sådan noget sker. Jeg kan da allerede nogen ting, fordi jeg også er svømmelærer, men der kommer hele tiden nye ting, så det er vigtigt at holde sig ajour,” siger Morten Nissen.
Han er en af de 12 lærere, der har fået plads på de kurser, som Trygfonden tilbyder sammen med donationen af en hjertestarter.
“Vi var flere lærere, der gerne ville på kurset. Så jeg var en af de heldige. Så hvis der skulle ske noget, så har jeg mulighed for at hjælpe,” fortsætter Morten Nissen.
Hjertestarteren på Hærvejsskolen er tilgængelig for alle - også udenfor skolens almindelige åbningstider.