Fortsæt til indhold

Stort stævne for små fodboldspillere

Der forventes over 1.800 fodboldfødder ved årets BNS Cup

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

bold Der bliver igen i år masser af fodbold og små fødder på banerne ved Nydamskolen og de to Sundeved-haller, når det store stævne 'BNS Cup 2016' afvikles lørdag den 20. august. "Sidste år overgik jo vores vildeste forventninger med lidt over 950 piger og drenge i alderen 5-12 år, så vi er meget spændte på, hvor mange der tilmelder sig i år," siger Jim Larsen, der er en af arrangørerne fra Fodboldklubben BNS.

Ny hovedsponsor

Fodboldklubben BNS har i år indgået en ny sponsoraftale med Broager Sparekasse, som er hovedsponsor de næste år frem. "Vi er glade for at kunne bakke op om så godt et initiativ. Vi håber, at vi kan være med til at gøre det til en god dag for de deltagende børn, med en masse aktivitet på banerne," lyder det fra Rasmus Jepsen, filialdirektør i Broager Sparekasse.

Der skal en mængde pokaler til et BNS stævne. (Privatfoto)

Mange præmier

"Vi er sikre på, at det igen bliver en rigtig hyggelig dag med masser af glade børn, heppende forældre og stor aktivitet gennem dagen på og uden for banerne. Og der er såmænd også en del af komme efter for spillerne," siger Jim Larsen. Alle deltagende U6-8 spillere er nemlig sikre på at få en pokal med hjem fra stævnet. Fra U11 til U13 er der pokaler til nr. 1 til 3. Tilmelding til stævnet skal gøres på mail til bnscup@gmail.com.