Fortsæt til indhold

Klar til undervisning med iPad

I dag har ti undervisere på VUC Syd opnået deres pædagogikum

Arkiv
Arkiv

For tiden springer mange champagnepropper for at fejre de nykårede hf-kursister på VUC Syd, men også blandt lærerne er der grund til fejring. I dag har ti undervisere på VUC Syd opnået deres pædagogikum og fået papir på deres undervisningskompetence på gymnasialt niveau.
"Det har været et år fyldt med eksperimenter, hvor jeg som lærer har kunnet afprøve en masse nye ideer og øve mig i det, som jeg gerne ville blive endnu bedre til," siger Marie Madsen, der underviser i idræt og er en af ti undervisere på VUC Syd, der netop har opnået pædagogikum.
For at bestå dette har de ti lærere været igennem et forløb med en teoretisk del, der gennemføres af Syddansk Universitet, og en praktisk del, hvor de bliver vejledt og bedømt af eksterne tilsynsførende.
Marie Madsen mener, at hun gennem forløbet har fået endnu bedre indsigt i, hvad der fungerer i undervisningen og hvorfor.
"Jeg kan nu endnu bedre se potentialet i at undervise med iPad, som vi gør på VUC Syd. Den tillader os i langt højere grad at tilpasse undervisningen til den enkelte kursists viden og erfaringer og bygge videre herpå, fordi vi kan strukturere og målrette undervisningsforløbene meget mere. Med en iPad i hånden har kursisten også mulighed for at løse opgaverne på den måde, som gavner vedkommendes indlæring mest, hvad enten det er med tekst, videoklip, lydfiler eller billeder. Det øger indlæringen og jeg oplever, at kursisterne generelt er mere motiverede, fordi de netop kan arbejde mere kreativt," siger Marie Madsen.
Nu er hun sammen med de øvrige undervisere klar til at tage imod nye hf-kursister til august.
De ti kandidater, som ses på billedet er fra venstre:
Dennis Bertz Thygesen Haderslev Engelsk og Historie
Mikael Vig Kjærgaard Sønderborg Religion og Historie
Fie Heidenheim Juul Aabenraa Dansk og Religion
Janni Holst Jespersen Haderslev Engelsk
Karina Mikkelsen Haderslev Biologi
Andreas Aalund Moeskjær Sønderborg Idræt og Engelsk
Mirjam Brunbjerg Bech Haderslev Religion og Historie
Anne Agnete Vestergaard Petersen Aabenraa Dansk
Anita Lundgren Koch Fischer Haderslev Filosofi og Samfundsfag
Marie Madsen Haderslev Idræt