Livet udenfor byporten

- Vi håber på at få ny viden om, hvordan livet var udenfor byporten og voldene, da Roskilde var en stor og befæstet Middelalderby. Sådan forklarer inspektør fra Roskilde Museum Jesper Langkilde, der er arkæolog med speciale i Middelalderen, og som skal lede de kommende udgravninger på Sortebrødre Plads. Det skal foregå før byggeriet af et nyt parkeringshus på grusparkeringen over mod Kong Valdemarsvej. Arbejdet starter til august og er beregnet til at vare højst otte måneder med deltagelse af 5-6 arkæologer. For ikke at fjerne for mange p-pladser afsøges forskellige dele af området i etaper. - Vi befinder os her lige udenfor den store gamle byvold, der beskyttede hele Roskilde. Byporten lå oppe ved den nuværende indgang til Kvickly i Algade, og befæstningen fortsatte derfra øst om biblioteket, ned gennem Folkeparken og rundt om byen, forklarer Jesper Langkilde.

To teorier

Fra tidligere forundersøgelser ved Roskilde Museum allerede, at der har boet mennesker i området udenfor byvolden, hvor grusparkeringen nu findes. - Vi har spor af beboelser i tidsrummet 11-1500-taller, forklarer Jesper Langkilde. Han og museet arbejder nu med to mulige teorier om denne bebyggelse. Dels kan det være en beboelse fra 1100 tallet, før fæstningsværket blev opført. Da det stod færdigt, har beboerne her så valgt at flytte indenfor voldene, så de ikke længere boede udsat for fjendtlige angreb. Den anden mulighed er, at det har været et helt bevidst valg, så bydelen var hjemsted for funktioner, som man ikke ønskede inde i byen. Eller de mennesker, der boede her, har foretrukket at leve uden for byvolden, så de ikke var underlagt skatter og mange andre regler, der gjaldt inde i katedralstaden. Roskilde har i denne storheds-periode også andre forstadsbebyggelser. F.eks. ved fjordens anløbsplads, hvor de kom skibe med varer og mennesker. Samt ved møllerne langs vandløbene fra kilderne og ned mod fjorden, hvor der blev malet korn og fremstillet andre varer.

Ny teknologi

Jesper Langkilde fortæller, at arkæologien efterhånden har fået en ny og bedre teknologi, som gør det muligt at bestemme tingene langt mere nøjagtigt. Ud fra gammelt egetræ kan man eksempelvis fastslå nøjagtigt, hvornår dette er blevet fældet. Potteskår fortæller også meget om velstand og levemønstre. Hvis krukkerne er flot lavet af professionelle håndværkere, har der været velstand. Hvis man finder spor af udenlandsk lertøj, beviser det en international udveksling af varer, hvilket også kræver en vis rigdom, så man selv har noget at betale med. Langkilde er uddannet historiker og arkæolog fra Københavns Universitet og har blandt andet skrevet phd-afhandling om, hvad keramik kan fortælle. Han kom til Roskilde Museum for et halvt år siden og fik et drømmejob i den store gamle middelalderby, fordi det netop er hans speciale. tk Byvolden Byvolden omkring Roskilde blev opført af Svend Grathe omkring 1850 Voldgraven har været ca. 10 m bred og 2-3 m dyb. Voldens højde er usikker, men formentlig tilsvarende gravens dybde, altså 2-3 m. En angriber skulle altså forcere en højdeforskel på op mod otte meter før samenstødet med forsvarerne, der også havde en træpallissade som beskyttelse. Byvolden var 3 km lang og beskyttede et areal på i alt 70 ha. Fra den østlige byport ud for indgangen til det nuværende Kvickly, gik den op over Hestetorvet til Jernbanegade. Her fulgte den gadeforløbet og fortsatte over i Borgediget og Byvolden. Rester af volden kan stadig ses mellem Byparken og Provstevænget, hvorfra den fortsatte videre op gennem Folkeparken og øst om biblioteket. I højmiddelalderen, da domkirken stod færdig omkring år 1300, var Roskilde landets største by med henved 4.000 indbyggere. Den Roskilde-bispen i den katolske kirke ejede en tredjedel af al jord på Sjælland, og overskuddet herfra skabte en god økonomi i byen, som havde 14 forskellige kirker, fire klostre med mange præstter, munke og nonner. Det gav så mange jobs til håndværkere, handelsfolk og andre, der skulle holde bygningerne ved lige og forsyne alle disse mennesker med forskellige fornødenheder.