Fortsæt til indhold

Indbrudstyve skræmt væk af alarm og beboere

Arkiv
Peter Friis Autzen

Indbrudstyve måtte i aftes gå forgæves mindst to gange i Fredericia-området, oplyser lokalpolitiet.
Først på Gammel Ribevej i Torp, vest for Fredericia. Her forsøgte tre mænd klokken 22:40 at bryde ind i en landejendom. De gik dels i gang med at bryde en terrassedør op, og samtidig arbejdede de også på at få et tagvindue åbnet, så de kunne komme ind.
Men da beboeren vågnede og tændte lyset, blev tyvene bange og stak af. Det var tre mænd. Den ene var iført en sort trøje, den anden en rød trøje, og den tredje var iført en sort trøje med hætte.
Senere gik det ud over en villa på Trelde Næsvej. En glasdør blev knust, men husets alarm gik i gang, hvorefter tyven eller tyvene tog benene på nakken. Det vides ikke endnu, om der blev stjålet noget. Det skete klokken 23:32 i aftes.
Politiet udelukker ikke, at der er en sammenhæng mellem de to indbrudsforsøg.