Fortsæt til indhold

Politiet snuppede de hurtige, fulde og skæve bilister

Arkiv
Arkiv

Politiet i Kolding havde i går lovens lange arm ude efter de bilister, der ikke helt kørte, som reglerne foreskriver.
Det kom 10 bilister til at sande. To af dem blev snuppet for at køre med for høj alkoholpromille, mens politiet også fik fingrene i fem bilister, der kørte, mens de var påvirket af euforiserende stoffer.
Derudover blev tre bilister noteret for at køre hurtigere end det tilladte. "Rekorden" blev sat af en bilist, der valgte at trykke bilen op på 96 kilometer i timen, hvor hastighedsbegrænsingen lød på 50 kilometer i timen.