Fortsæt til indhold

Tre indbrud i Børkop

Arkiv
Af Jacob Hove

Børkop har været plaget af flere indbrud fra onsdag til torsdag.
I en villa på Dagmarsvej er der i tidsrummet onsdag kl. 19 til torsdag kl. 6 blevet stjålet otte brune læderstole af mærket Dolphin, en Kähler vase, en Piet Hein lysestage i sølv samt nogle trådløse højtalere og Global knive.
Tyven er kommet ind ved at brække et vindue op med et koben.
Der har også været indbrud i en villa på M. Altersvej i tidsrummet onsdag kl. 20.45 til tordag kl. 7.05. Her er en terrassedør blevet brudt op og indenfor er der blevet stjålet en George Jensen vejrstation, en spisebordslampe, Global knive og fire højtalere af mærket Sonus.
Endelig har der i tidsrummet onsdag kl. 12 til torsdag kl. 18.15 været indbrud i en villa i Lilholtparken. En terrassedør er blevet brækket op, og indenfor er der blevet stjålet guldringe og sølvhalskæder, en George Jensen adventskrans samt en sølv tværfløjte.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.