Første betalingstoilet til motorvejen ved Kolding
Arkiv
Ved motorvejen på rastepladsen ved Hylkedal Vest skal man fra på mandag af have småpenge med sig, hvis man ønsker at benytte et af rastepladsen toiletter. Her åbnes nemlig Danmarks første betalingstoilet, efter at transportministeriet tidligere på året tillod betalingstoiletter ved de danske motorveje.
"Der er jo en undersøgelse, der viser, at folk gerne betaler for ordnede forhold, og man skal ikke glemme at det her, det er vores vindue til turisterne. Mange turister stander jo første gang ved en rasteplads," forklarede transportminister Hans Christian Schmidt (V) til TV SYD, da han forleden kiggede forbi rastepladsen for at inspicere de nye toiletter.
Løsningen med betalingstoiletter forventes at sprede sig til resten af landet.