Fortsæt til indhold

”Knock Out” stævne på vandet

I weekenden så et helt nyt spændende kajakløb dagens lys i Hvidovre havn

Arkiv
Arkiv

- Konceptet er nyt og en konstallation af et godt forhold imellem de to kajakklubber, som synes kajaksporten trængte til et nyt kaproningsarrangement, og man må sige at det var en succes, og noget klubberne har mod på at gentage, fortæller Inge Ribers fra klubben. - Løbet går ud på at alle ror en distance på 100 m. sprint, to ad gangen, og efter første gennemløb, går de 16 bedste på tid videre til 8. dels finalerne. Derefter ror bedste roer på tid mod den dårligste på tid i første gennemløb, og så fremdeles. Nr. 1 i hvert i heat i 8. delsfinalen går videre til kvartfinalen og nr. 1 går videre igen og så fremdeles og til sidst vinder den, der har “knocket out’et” alle på sin vej... - Stævnet var spækket med toppen af poppen indenfor kajaksporten, idet hele kajakeliten var at finde på banerene. Mange af OL-deltagerne i Rio om en måned var med til at sætte ekstra kulør på løjerne , jeg nævner i flæng Orion Pilo, Renè Holten Poulsen, Henriette Engel Hansen og Emma Jørgensen. Det gik ikke upåagtet hen på Hvidovre Havn, idet mange af de lokale roere ikke kunne se sig fri for at være “Starstrucked” i det fine selskab... - Vejrguderne var med os, idet vi var så heldige, at solen skinnede på os det meste af weekenden kun med få regnbyger af kortere varighed. Himlen åbnede sig dog til slut, da sidste stævnespeak ved præmieoverrækkelsen var klaret, hvorefter himmel og jord stod i eet... - En sjov og spændende weekend med masser af gode oplevelser på vandet og på land og med rigtig mange roere og frivillige, der gjorde en forrygende indsats for at få alt til at klappe og sørge en fed oplevelse for alle!

yj