Brygmesterens hemmelige våben

- Jeg havde lavet en aftale tilbage i 2015 med Peter Sonne, Jan Haagensen og John Sabalic, om at lave et hold til den kommende sæson, fortæller Morten Tangaa-Andersen, der har en lang fortid i Hvidovre Bordtennis Klub. - Det var ikke lige til, da vi alle bor forskellige steder i Danmark. Jeg bor i Hvidovre, Sonne i Slagelse, Sabalic i Rønde ved Aarhus og Jan Haagensen på Bornholm. Jeg lovede så, at jeg ville brygge noget godt øl til vore kampe og fik købt nogle trøjer med logoet “Veterans Ale”, og det gjorde udslaget... - Vi fandt sammen alle fire mand, og spillede hele sæsonen for bordtennisklubben i Slagelse, da Hvidovre ikke kunne se muligheden i vores projekt. Som hold kender vi hinanden gennem mange års individuelle kampe, men vi havde aldrig spillet sammen som hold. Det var nu ikke bekymrende. “Veterans Ale” passede til os, og jeg fandt selv gæren til øllet i Edinburgh i Skotland, og så var det bare om at komme i kælderen og brygge... - Jeg er helt sikker på, at holdet kunne spille hele sæsonen med den ballast i kroppen. Vi vandt mesterskabsrækken og mødte blandt andre Amager 1, som var det hold, der var vores største trussel. Den kamp endte uafgjort. Det var nøglekampen. Vi blev så siden mestre efter sejr over Amager 2, og det var den helt store forløsning... - Stemningen til DM stævnet, der blev afviklet i Ribe, var fantastisk. Man vædder indbyrdes, man jubler over gode bolde og hepper og lever i det hele taget meget med, når de forskellige spillere er ved bordene. Alle kender alle og har gjort det gennem mange år. En fantastisk oplevelse... - Jeg var så lidt uheldig med en skade i albuen sammenholdt med en lidt svag skulder efter mange års bordtennis, så det var en ynk og en jammer, som også smittede af på mine personlige resultater. Heldigvis kunne holdkammeraterne præstere, og så måtte jeg jo bagefter stå på mål for kvaliteten af den “Veterans Ale”, som var medbragt, og den stod distancen...

40 år med bordtennis

- Jeg startede som 12-årig indenfor KFUM idræt i Hvidovre og København, og i de år var det de store KFUM mesterskaber, der var de sportslige højdepunkter. Min base blev Hvidovre Bordtennis Klub, men i forbindelse med mit job flyttede jeg i 1997 til Tyskland og senere til USA, hvor jeg arbejdede med IT i otte år. Jeg vendte tilbage til Danmark i 2006 og har mit eget IT firma i dag... - Jeg spillede bordtennis for en tysk klub, hvor kvaliteten på bordtennisspillere i USA ikke var en udfordring. Jeg var ved at stoppe min karriere da jeg kom hjem på grund af min skulder, der er slidt, men var så nede omkring klubben i Hvidovre, hvor jeg synes, det så meget skidt ud. Jeg syntes, at jeg var nødt til at hjælpe til. Jeg syntes, at jeg, selv i min fremskredne alder, stadig kunne levere, og der var nærmest kaotiske forhold med 18 forskellige spillere til et 4 mands hold... - Holdet i Hvidovre er rykket fra 2. division til 3. division, og jeg tænker , at jeg stadig kan være med. Heldigvis er der kommet en flok unge fyre midt i tyverne, så der er måske en fremtid for bordtennis i Hvidovre? - Vores “Veteran Ale” hold er gået i opløsning, og det er ikke på grund af øllet. Peter Sonne og jeg er tilbage, og vi stiller op for Brønshøj på deres + 50 hold...

Hedeslag til VM

- Efter vores danske mesterskab ventede VM i Alicante i Spanien. Jeg var skadefri og havde trænet godt, så jeg tog af sted med god optimisme og masser af tro på det. Der var dog ikke brygget en særlig øl til den begivenhed... - Jeg var i fin form og følte mig fit. Den danske delegation var på 90 spillere og omkring 30 “påhængere”, så vi var stærkt repræsenteret. Der deltog 4600 spillere fra hele verden. Der blev spillet på 160 borde i en kæmpe hal. I vores gruppe +50 var der 1000 spillere, hvor vinderen var en 54-årig kineser, der stadig er nummer 84 på verdensranglisten... - Jeg lagde fint ud med at vinde mine tre første kamp mod gode modstandere, som jeg havde godt styr på. Så var jeg pludselig blandt de 512 bedste i verden. Hallen vi spillede i var som en trykkoger. der var omkring 40 -50 grader, så det var svære betingelser. Men førstedagen var vel overstået, og alt spillede for mig. Vi sad udenfor i herligt vejr og råhyggede. Mange kendte hinanden på tværs af nationer, eller også fik de lært hinanden at kende... - Efter en dag med double, var det så igen tid til singlespillet. Her fik jeg simpelthen hedeslag. Jeg kunne ikke komme af med varmen, og selvom jeg startede fint blev jeg bare dårligere og dårligere. Jeg tabte mine kampe rimelig tæt, men nåede aldrig det niveau, som jeg kan spille på, og det var selvfølgelig ikke lige den afslutning, jeg havde håbet på. Det tog nogle dage at genfinde balancen i kroppen, men under alle omstændigheder var det en helt unik oplevelse, som jeg primært vil huske for det overvejende gode...