Målet er top 10 til EM på halvmaraton
Abdi Hakin Ulad melder sig klar til EM på halvmaraton efter succesrig træningslejr i Etiopien
Abdi Hakin Ulad har allerede to gange i år været på langvarige træningslejre i det kenyanske højland, hvor han i 2.000 meters højde har haft mulighed for at træne dagligt mod nogle af verdens allerbedste langdistanceløbere. Abdi Hakin Ulad har også været på træningslejr op til EM, men denne gang var det ikke i Kenya, men der imod i Etiopien. Træner Leo Madsen: - Ruten i Amsterdam er flad, men teknisk udfordrende med mange skarpe sving, som kan betyde at det bliver svært at holde rytmen i løbet, men Abdi er teknisk god og formen er hvor den skal være, så vi har en høj målsætning om at slutte blandt de 10 hurtigste... For to år siden satte Abdi Hakin Ulad sin personlige rekord, da han ved VM i Københavns gader kom ind som 12. hurtigste europæer i 1.02.24 timer. Drømmen er at slå den Danske Rekord på 1.01.55 timer. - Der er ikke nogen pacemakere til sætte et bestemt tempo, så derfor er det afgørende for Abdi, at han formår at finde sammen med andre løbere på samme niveau og meget gerne nogle, der er villige til at tage slæbet i front. Taktikken er umiddelbart at løbe lidt konservativt på de første 12-14 kilometre, hvilket betyder en mellemtid på 10 kilometer på ca. 29.30 minutter, og så herfra tage en løbende vurdering af, hvor mange ressourcer der er til rådighed - og der er forhåbentlig mange, fortæller sportschef Michael Bruun Jepsen, der kommer til at LIVE-kommentere Abdi Hakin Ulads løb på DR3 fra kl. 9.25 på søndag.