Mand med mål i støvlerne
Angriberen Luka Dumic skifter til Hvidovre - Nicolai Johannessen forlænger sin aftale
- Vi får en stor og stærk spillenede angriber, der har scoret 38 mål gennem de seneste to sæsoner, oplyser træner Christian Iversen. - Han har spillet i Roskilde KFUM på deres danmarksseriehold og med sine 189 cm, bliver det en noget anderledes type, vi får tilknyttet. Han er en spiller, der hele tiden søger at komme til afslutning, men samtidig er han meget dygtig til at gøre en stor chance til en endnu større chance, fordi han har et godt blik for medspillerne. Jeg er sikker på, at han bliver et godt match til vore øvrige frontløbere... - Fra vores egne rækker har vi forlænget med Nicolai Johannessen, så hans aftale med os løber halvandet år frem. Vi ser stadig mange muligheder i ham, og han bliver en af de spillere, der skal være fremtiden i Hvidovre. Når vi mødes mandag er det mere en social sammenkomst. Allerede tirsdag skal spillerne testes for at se, hvor de er formmæssigt. Alle spillere har haft et program med hjem i sommerferien, og så må vi se, om det også er blevet fulgt. Der kommer derudover spillere, som vil vise sig frem, så vi kan se, om vi er noget for hinanden...ebo