Designerbevidste indbrudtyve
To mandlige tyve gik målrettet efter designerting, da de brød ind i en villa på Kærbjergvej ved Agerbæk tirsdag den 5.juli kokken 09:45, hvor de knuste em rude i en terrassedør. De stjal en brun Arne Jakobsen-stol, den, der kaldes Ægget.
Gerningstidspunktet er kendt, fordi forurettede iagttog gerningsmændene et stykke tid, og derfor også har været i stand til at beskrive deres udseende temmelig minutiøst: Den ene mand havde et"dansk" udseeende og var 30-35 år, 180 cm, høj og af almindelig kropsbygning, hvid hudfarve, lyst kort hår og med en kort men bred hanekam. Han var iført beige lærredsbukser og en beige jakke.
Den anden mand var også af dansk udseende og 30-35 år, cirka 175 cm høj og kraftigt bygget, hvid hudfarve, sort kort hår, mørke solbriller, blå cowboybukser og kort blålig jakke. Anmelderen ser gerningsmændene løbe ud til en sort stationcar med tagrælinger.
Hvis nogen har set de pågældende, hører Varde Politi gerne fra vidner.
Indbruddet kan have sammenhæng med et andet indbrud i Agerbæk på Tranebærgvej samme dag klokken 10:10, hvor indbruddet er sket gennem en terrassedør, og der også er stjålet designerting: to PH-lamper, hængelampe og en Koglen.