Fortsæt til indhold

Tricktyve snuppede guldkæde fra 76-årig

En mand fra Fredericia opdagede ikke, at tyven snuppede hans halskæde

Arkiv
Peter Friis Autzen

En tricktyv formåede i fredags at stjæle en guldhalskæde fra en mand på Landsoldatpladsen i Fredericia.
Den 76-årige mand kommer kørende på sin elscooter, da en bil med tre udenlandsk udseende personer standser ved ham. En kvinde stiger ud af bilen og spørger om vej til sygehuset. Som tak for mandens venlige hjælp giver hun ham en guldkæde om halsen. Men i samme omgang forsvinder den guldkæde, han i forvejen har om halsen. Derefter forsvinder de tre i bilen.
Tyveriet er så dygtigt udført, at der går flere dage, før den 76-årige opdager, at han er blevet bestjålet. Derfor anmeldes tyveriet først mandag eftermiddag.
Der er ikke noget signalement af tyven, hendes kumpaner eller deres bil.