Fortsæt til indhold

Hvidovre har fået en ”værdigheds-politik”

Udarbejdet i tæt samarbejde med Ældrerådet og i dialog med borgere, frivillige og medarbejdere

Arkiv
red

Politikken er udarbejdet i et tæt samarbejde med Hvidovre Ældreråd, der har spillet en stor rolle i dens tilblivelse. Undervejs i arbejdet med værdighedspolitikken har der været en bred inddragelse af forskellige grupper af borgere, frivillige og medarbejdere samt handicapråd. - Vi skal bruge værdighedspolitikken til at sikre en god og værdig pleje og omsorg for vores ældre, siger borgmester Helle Adelborg, der glæder sig over, at der med udmøntningen af Hvidovres del af ældremilliarden er afsat fem-seks mio. kr. til kompetenceudvikling af medarbejderne i hjemmeplejen, på plejehjem, i hjemmesygeplejen, i visitationen og i genoptræningen.

Fem temaer

Der er også fokus på, at sikre ældre borgere selvbestemmelse i eget liv blandt andet ved at understøtte ældreplejen gennem velfærdsteknologi - “Smart Hverdag” - der kan gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere. Baggrunden for, at Hvidovre Kommune har udarbejdet en værdighedspolitik, er, at der i aftalen om Finansloven for 2016 blev afsat midler til at understøtte kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje. For at få del i disse midler skal kommunerne beskrive, hvordan der arbejdes med værdighed. Arbejdet med at styrke værdigheden for ældre borgere er i forvejen et centralt element i Hvidovre Kommunes Ældrepolitik. Værdighedspolitikken har fem temaer, nemlig livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. Værdighedspolitikken bliver også trykt som et hæfte, der kan hentes på HvidovreBibliotekerne, i Borgerservice og i Huset, Hvidovrevej 243B.